Ungdomsløbeholdet hos Odense Atletik er for løbere, der vil træne løb mellem 600 meter og 3000 meter. Træningen veksler mellem intervaller på banen og løb i de nærliggende parker og skove, og der arbejdes med løbeteknik, acceleration, alsidige atletiske færdigheder, basal styrketræning med kropsvægt og afsætstræning.
Holdet ledes af træneren Kasper Pontoppidan, der selv er aktiv løber i foreningen. Deltagerne kan følge vejledende træningsprogrammer på mellemdagene, hvis de har lyst.




































































