Tang danner undersøiske skove, der er lige så vigtige for havets liv, som skove er for landjorden. Her bliver tang til mad, foder og materialer, og den binder CO2 og modvirker havforsuring.
Foredraget sætter fokus på, hvad tang og alger egentlig er, og hvad der adskiller dem fra planter og dyr. Der tales om, hvordan tang dyrkes både i havet og på land, og om de bæredygtige løsninger, tang kan bidrage med til klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Man får også mulighed for at smage på tangens smagsunivers. Foredraget er en opdateret udgave af et foredrag fra 2020 og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.



























































