Billedhuggeren Rubæk er engang blevet berømt for et mesterværk, men inspirationen er væk, og han kan ikke længere skabe noget, der står mål med det tidligere værk. Da Irene pludselig dukker op, den kvinde der engang stod model til netop dette værk, åbnes et uforløst forhold, hvor kærlighed, begær og kunst er tæt vævet sammen. Hun anklager ham for at have taget hendes livskraft og gjort den til kunst.
Stykket er Henrik Ibsens sidste drama fra 1899 og stiller spørgsmålet, hvad der må ofres for storhed, og hvad man først opdager, når det er for sent.
Forestillingen er tredje del af Spøgelsestrilogien, men den kan opleves helt alene. De to første dele, Gengangere og Fruen fra havet, er begge blevet anmelderroste publikumssucceser og har vundet Reumert-priser.












































































