Træningsgruppe for ungdomsspillere i beachvolley med fokus på sjov og udvikling. Odense Beachvolley Klub tilbyder alderssvarende træning baseret på ATK-principper (alders relateret træning), hvor erfarne trænere med idrætsfaglige kompetencer møder hver spiller ud fra deres niveau.
Træningen omfatter pulsøvelser, teknikudvikling, spilnære øvelser og småkampe, og der lægges vægt på både at blive bedre til spillet og at skabe et positivt miljø både på og udenfor banen. Prøvetræning er gratis.




















