Marinbiolog Annette Bruhn tager dig med ind i tangens verden. Tang er ikke planter, men alger, og foredraget forklarer, hvad der adskiller dem fra både planter og dyr.
Du hører om, hvordan tang dyrkes både i havet og på land, og om de bæredygtige løsninger, tang kan bidrage med i forhold til klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Kan tang virkelig redde verden? Her får du et nuanceret svar.
Foredraget afsluttes med en smagsprøve på tangens smagsunivers.

































































