Er du på barsel eller gravid og har lyst til at sy lidt blødt tøj til den lille? Her kan du sy dine egne projekter i selskab med andre i samme situation.
Du er velkommen til at medbringe dit eget projekt. Hvis du hellere vil have en opgave at gå i gang med, findes der afprøvede opskrifter på babybukser, savlesmæk og babyhuer, og du får hjælp til at komme i gang.










































































