Denne workshop introducerer dig til spjældvæven, en enkel og overskuelig væv, der egner sig godt til at væve bånd. Du får mulighed for selv at arbejde med båndvævning fra start til slut.
Sammen gennemgår I egnede materialer og grundlæggende mønstre og teknikker, og I sætter væven op og væver et mindre bånd. Spjældvæven er lavet i pap, og båndene afsluttes med en skindstrop. Det færdige bånd kan monteres, for eksempel som en nøglering.
Workshoppen passer både til begyndere og til dig, der er nysgerrig på vævning i et enkelt format.






































































