En lille time med museets guide i udstillingen KUNST PÅ BORDET!, hvor den klassiske genre stilleben er i fokus. Udstillingen spænder over 400 års kunst, fra 1600-tallets symbolladede billeder til nutidige, legesyge fortolkninger.
Rundvisningen undersøger de mange symboler i værkerne, de overdådige blomster og de mennesketomme rum, og hvad tingene i billederne kan fortælle om rigdom, livsstil og forgængelighed.












































































