Børn fra 3 år inviteres sammen med de voksne til et improviseret juleeventyr på scenen i Ville Vau. Eventyret tager udgangspunkt i det kostume, I selv vælger, så hvert eventyr bliver helt unikt.
Undervejs leger I med velkendte eventyrelementer, krydret med en lille julestemning. Man bliver en del af fortællingen, og en guide følger med hele vejen, så oplevelsen bliver tryg og sjov for alle.













































































