Frame Running er en træning med RaceRunner, en trehjulet løbecykel, der giver spastisk lammede og andre med balance- og motoriske udfordringer nye muligheder for at bevæge sig og dyrke sport på lige fod med kørestolsracere og løbere.
Odense Atletik står bag tilbuddet. Her får du træning af et erfarent trænerteam hele året, møder andre RaceRunnere og kan deltage i konkurrencer og motionsløb under professionelle forhold. Eventet er en mulighed for at prøve træningen, inden du beslutter dig for at melde dig ind.






































































