Når advent nærmer sig, åbner kirken i Bolbro julebod udenfor for en eftermiddag med julepynt, småkager og hjemmelavet strik. Boden er en del af Jul i Bolbro, hvor flere lokale foreninger går sammen om at gøre byen festlig.
Overskuddet fra salget går til kirkens menighedspleje og bliver til julehjælp og andre gode formål for mennesker i Bolbro, som har det svært økonomisk. Kom forbi, hils på og støt et godt formål.










































































