Ungdomsløbehold er et træningsforløb for unge løbere, der har fokus på distancer fra 600 meter til 3000 meter. Træningen foregår både på banen og i nærliggende parker og skove, med intervaller undervejs.
Der arbejdes med løbeteknik, acceleration, alsidige atletiske færdigheder, basal styrketræning med kropsvægt og afsætstræning. Træneren er Kasper Pontoppidan, som selv er aktiv løber i foreningen. Der laves også vejledende træningsprogrammer, som løberne kan vælge at følge på mellemdagene.













































































