Sne er en familieforestilling om vinter, sne og om at søge kærligheden, hjælpe hinanden og glæde sig over livets facetter. Den er for alle fra 4 år og fortæller et eventyr fyldt med smukke billeder.
Historien foregår på en lille ø dækket af sne, hvor Albi bor sammen med sin lille busk og et stort, ranglet træ. En dag beslutter Albi sig for at rejse ud i verden bag horisonten. Undervejs klinger kendte og mindre kendte vinter- og julesange.
Medvirkende er Nanna Schaumburg-Müller, Line Felding, Karen Duelund Guastavino og Klaus Andersen. Instruktør er Steen Nørgaard, og musikalsk arrangement står Marie Louise von Bülow for.












































































