Billedbogsforfatter og -illustrator Martin Sommer inviterer børn på et sjovt tegneforedrag. Mens alle kan følge med på en storskærm, live-tegner han og fortæller, og der deles ud af nemme og inspirerende tegnetips, som man kan prøve af derhjemme.
Historierne vokser frem sammen med børnene, og Martin læser desuden op fra bogen "Ringo må ikke få firkantede øjne" fra serien om drengen Ringo, der kigger for meget på sin skærm. Efter foredraget kan man blive på biblioteket og tegne videre, og bøgerne om Ringo kan lånes på børnebiblioteket.














































































