Garncaféen i Paarup Sognegård er et strikkefællesskab for alle, der holder af garn. Her mødes skoleelever, studerende, erhvervsaktive og pensionister om deres fælles interesse for strik og hækling.
Har du et drømmeprojekt på pinde, eller er det gået i knuder, kan du få idéer, inspiration og hjælp fra de andre. Har du aldrig strikket eller hæklet før, kan du låne garn og pinde og prøve dig frem undervejs. Der er også plads til snak om alt muligt andet end garn.



































































