Til Værhed Samtaler mødes op til 20 mennesker, som ikke nødvendigvis kender hinanden i forvejen, til en aften med gode samtaler. Temaet er venskaber og relationer, og samtalerne tager blandt andet fat i, hvad en god ven egentlig er, og om et venskab kan være godt, selv når den ene altid tager initiativ.
Lene og Henrik byder velkommen og hjælper de første samtaler i gang. Man taler både to og to og i mindre grupper, og der er plads til humor, forskellige holdninger og til at følge de spor, der opstår undervejs. Den sidste halve time er åben, så du kan fortsætte en god samtale, møde nye mennesker eller gå hjem, når du har lyst. Du behøver ikke forberede dig, og du bestemmer selv, hvor personligt du vil dele.








































































