Med en rundvisning i udstillingen Keld Helmer-Petersen - Fotografiets frontløber får du en lille time med museet og de mere end 60 værker, der er på væggene.
Den danske fotograf slog igennem med bogen 122 Farvefotografier fra 1948, hvor hverdagens detaljer som dørhåndtag, sommerskyer og skygger på husmure blev hævet til kunst. Hans poetiske blik og lyst til at eksperimentere førte modernismen ind i dansk fotografi, både i sort/hvid og i farver.





































































