Trine Gadeberg, Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch inviterer til en festlig aften med højt humør og spraglet håndarbejde. Her er det både tilladt og forventet at tage strikketøjet med, for der bliver sludret, sunget og skålet undervejs.
Aftenen byder på strikkehistoriske indslag, fællesskål og fællessang. Man behøver ikke at være en erfaren strikker for at være med, og det er en god aften, hvis man kommer alene, sammen med veninden, familien eller naboen.











































