Tolkiens elskede historie om Bilbo Sækker får liv på Odense Teaters scene. Den hverdagselskende hobbit bliver mmod sin vilje hvirvlet ind i et farefuldt eventyr sammen med troldmanden Gandalf og en flok dværge, og rejsen går gennem tågede bjerge, skumle huler og til dragen Smaug.
Forestillingen lover en storslået opsætning med imponerende scenografi, effekter og trylleri, og en stemning der veksler mellem mørke grotter og lyse hjerter. Med lidt gys, humor og masser af magi er den skabt til hele familien.




























































