En velgørenhedsaften i Odeon, hvor middag, musik og personlige fortællinger samles om et formål: at give flere piger og unge kvinder adgang til hjælp og fællesskaber, når de har svære tanker eller føler sig alene.
Overskuddet går til GirlTalks arbejde, som tilbyder anonym rådgivning og stærke fællesskaber til piger i mistrivsel. Aftenen byder på en treretters middag, indblik i organisationens arbejde og musikalske oplevelser fra kunstnere, der offentliggøres senere.
Arrangementet er åbent for både privatpersoner og virksomheder, så det passer lige godt til en aften med venner eller familie og til medarbejder- eller kundeinvitationer.


































































