Torsdagsfilt er en åben filteaften i Filtværkets værksted, som afholdes den fjerde torsdag i hver måned. Det er ikke en workshop, og der er ingen undervisning. I stedet deler deltagerne fif og erfaringer, og man hjælper hinanden med godt humør.
Aftenen passer både til dig med et ufærdigt projekt, der har brug for en hånd, til dig, der lige har været på kursus og gerne vil videre, og til dig, der blot har lyst til at hygge sig med andre, der holder af uld og filtning.














































































