Årets første Drag Bingo med Diana Diamond sætter gang i tirsdagen med bingo, lip sync-optrædener og prisvindende cocktails. Diana Diamond er en dansk drag queen, der i 2023 vandt prisen "Årets Dragperformer", og du kender hende måske fra Drag Trioen "The Cocktail Destroyers", P3-programmet "Døm Vores Forhold" eller podcasten "Parykken Trykker".
Aftenen byder på en runde almindelig bingo og en runde Musik Bingo, og med i prisen får du bingoplader og et velkomst shot. Showet er på dansk, og det er en sjov og underholdende aften for alle over 18 år.




































