Ars Nova står på scenen i musikteatret Silke, sukker, sand, hvor fem sangere synger tre nykomponerede korværker. Musikken er akkompagneret af elektronisk lyd.
Forestillingen handler om historien, materialerne og naturen bag tre stoffer, der har formet og stadig former næsten hele verden. Undervejs ser man ligheder og forskelle i politiske, kulturelle og økologiske sammenhænge, og hvordan menneskets begær efter det skønne, søde og store går igennem verdenshistorien og vores globale møder.




































































