Odense Specialøl Festival 2027 er en hel dag med specialøl fra danske bryggerier, som inviterer på en smagsrejse gennem øllets verden. Hvert bryggeri har sin egen stand med et udvalg af deres bedste, nyeste og mest populære bryg, som du kan smage i løbet af din session.
Festivalen dækker mange forskellige stilarter, og dagen byder igen på BEER BATTLES, hvor bryggerierne konkurrerer om titlen i tre kategorier: Dagens Bedste Lager, Dagens Bedste IPA og Dagens Bedste Mørke Øl. Dagen er delt i tre sessions, og du vælger selv den, du vil deltage i. Er du sulten, kan Café Victoria mætte dig, men der kan være et begrænset udvalg fra den normale menu.



































































