Henrik Ibsens sidste drama fra 1899 handler om den berømte billedhugger Rubæk, hvis storhedstid er forbi. Med sin unge hustru lever han komfortabelt, men inspirationen er væk, og han kan ikke længere skabe et værk, der står mål med hans tidligere mesterværk.
Da Irene pludselig dukker op, kvinden der engang stod model til netop det værk, åbnes et uforløst forhold, hvor kærlighed, begær og kunstnerisk skabelse er tæt vævet sammen. Stykket stiller spørgsmålet om, hvad der må ofres for storhed, og hvad vi først opdager, når det er for sent.
Forestillingen er tredje del i Spøgelsestrilogien, men den kan opleves helt alene. De to første dele, Gengangere og Fruen fra havet, blev begge rost af anmelderne og publikum.
