Et rugbyinspireret træningshold for kvinder fra 35 år og op, hvor fællesskabet er lige så vigtigt som træningen. Holdet kombinerer styrke, kondition, koordination og holdsport gennem sjove øvelser inspireret af rugby.
Der er ingen tacklinger, og man behøver ingen erfaring. Det handler om at komme i gang, blive mere tryg i sig selv, grine lidt sammen og blive en del af et støttende fællesskab.















































































