Historiefortæller Jens Peter Madsen tager publikum med på en række af sine mest muntre livshistorier. Aftenen handler om, hvordan livsglæde, humor og det gode liv kan vokse frem, når man begynder med de gode historier.
Jens Peter Madsen arbejder i den mundtlige fortællertradition, hvor historierne fortælles frit uden bog. Han er pensioneret seminarielærer og efterskolelærer og blev i 2012 kåret til årets Fynbo for sit arbejde med at udbrede den mundtlige ordkunst på Fyn.
























































































