Immersense by Salsation er en guidet bevægelsesoplevelse, hvor musik, åndedræt og bevidst bevægelse får lov at skabe plads til ro og nærvær. Gennem enkle bevægelser, let mobilitet, udstrækning og guidede refleksioner tager sessionen dig væk fra hverdagens opgaver og hen til det, der allerede er i dig.
Du behøver ikke kunne noget på forhånd og skal ikke præstere noget. Kom bare, som du er, og gå måske derfra med mere balance og fornyet energi. Sessionen foregår i smukke omgivelser på Kunstmuseum Brandts, hvor du både kan sanse det omkring dig og vende opmærksomheden indad.


















































































