SYL spiller koncert på Musikhuset Posten. Det danske band har hurtigt fået et navn på undergrundsscenen med et kompromisløst udtryk og liveshows, der er kendt for deres stærke fysiske og følelsesmæssige intensitet.
I SYLs hardcoreunivers mødes kaos og kærlighed i en lyd, der blander punk, noise rock og hardcore, båret af en aggressiv og dragende vokal fra forsanger Benjamin Clemens. Bandet udgav debutalbummet alt godt i 2022 og fulgte op med EP'en afmagt i 2024. Sidste sommer optrådte de sammen med D1MA på Orange Scene på Roskilde Festival. Entré: 180 kr + evt. gebyr.

































































