Konservatoriets Efterårsfestival sætter kammermusikken i centrum, og i løbet af ugen får publikum lov til at høre de klassiske studerende spille sammen i en række musikalske samtaler. Koncerten er en del af festivalens faste program og foregår i konservatoriets egen koncertsal i Odeon.
Programmet spænder over værker af Carl Philip Emmanuel Bach, Beethoven, Ernest Bloch, Mozart og Sjostakovitj, og det byder på alt fra trio og kvintet til et stykke for cello og akkordeon. Blandt de medvirkende er Vitoria Nepumuceno Silva og Ksymena Slusarczyk, der også optræder ved andre koncerter i Efterårssamtaler-serien i de kommende dage.































































