Drenge lagde sten på skinner ved Langeskov: Politiet kalder det farlig kriminalitet

Lars Christensen

To mindreårige drenge har ifølge Fyns Politi placeret en sten eller betonblok på skinnerne ved Langeskov Station og filmet en togkollision. Politiet kalder sagen meget alvorlig og advarer om, at det kunne have kostet menneskeliv.

Drenge lagde sten på skinner ved Langeskov: Politiet kalder det farlig kriminalitet

De to drenge havde sat en telefon op for at filme episoden.

Tirsdag gik togdriften over Fyn i stå.

Et tog fra Jylland mod Sjælland påkørte nemlig tirsdag eftermiddag et objekt på skinnerne ved Langeskov Station.

Toget måtte standse i Slagelse grundet skaderne.

Hundredvis af passagerer blev ramt af forsinkelser på vej mellem Øst- og Vestdanmark. Præcis hvor mange, og hvor store forsinkelser de har haft, kan DSB endnu ikke oplyse, siger DSB til Ekstra Bladet. Det indgår i en undersøgelse, der er sat i gang.

Ifølge DSB’s pressetjeneste blev passagererne sat af i Slagelse, inden toget fortsatte til Ringsted, hvor det blev besigtiget. Derfra kørte det ved egen kraft videre til værkstedet i København, hvor det skal repareres. Meldingen lyder på overfladiske skader og ikke noget vitalt.

Lokoføreren havde fået en advarsel fra en kollega i et tog i modsat retning og havde sat farten væsentligt ned. Påkørslen skete cirka 700 meter øst for Langeskov Station.

Nu melder Fyns Politi ud, at der er tale om en meget alvorlig og farlig form for kriminalitet, som er blevet begået af mindreårige drenge.

Efterforskningen har vist, at der var tale om en større sten eller betonblok på størrelse med en håndbold, der var placeret på skinnerne.

Fyns Politi har identificeret to mindreårige drenge på 11 og 12 år fra Langeskov, som har indrømmet at stå bag hændelsen.

De havde desuden placeret en mobiltelefon til at filme kollisionen. Telefonen filmede i 20 minutter, mens drengene lagde fremmedlegemet ud på skinnerne.

»Vi behøver vist ikke fortælle, hvor farligt det her er. Det kunne have medført endog meget alvorlige konsekvenser,« siger politiinspektør Søren Frederiksen fra Fyns Politi, skriver BT.

»Heldigvis skete der i går alene materiel skade, men konsekvenserne for samfundet er store, når vi skal lukke togtrafikken for at efterforske. Vi kan kun håbe, at de unge mennesker har forstået alvoren.«

Politiet understreger, at episoden i værste tilfælde kan koste menneskeliv og førlighed.

Togtrafikken over Fyn blev standset i begge retninger klokken 19.15, og godt en time senere var politiets arbejde på stedet afsluttet. Politiet opfordrer kraftigt forældre til at tale med deres børn, så lignende episoder kan undgås.

Drengene er under 15 år, som er den kriminelle lavalder i Danmark, men det betyder ikke, at sagen er uden konsekvenser for dem. Den bliver behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, der kan fastlægge individuelle forebyggende indsatser for kriminalitetstruede børn i alderen 10-17 år. DSB kan uafhængigt af det fremsætte et erstatningskrav.

Del:

— Samme historie også dækket af Berlingske (https://www.berlingske.dk/indland/drenge-begik-farlig-kriminalitet-ved-at-laegge-sten-paa-togskinner) —
Drenge begik farlig kriminalitet ved at lægge sten på togskinner
Drenge begik farlig kriminalitet ved at lægge sten på togskinner
To mindreårige drenge har erkendt, at de lagde en større sten på togskinner på Fyn og ville filme kollisionen.
Da et tog ramte noget ved Langeskov tirsdag, var der tale om en sten eller betonblok på størrelse med en håndbold.
Den var blevet lagt der af to mindreårige drenge.
Drengene har indrømmet, at de stod bag hændelsen, der ikke førte til personskade, men dog materiel skade på toget. De havde desuden placeret en telefon til at filme kollisionen.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
– Vi behøver vist ikke fortælle, hvor farligt det her er. Det kunne have medført endog meget alvorlige konsekvenser, siger politiinspektør Søren Frederiksen fra Fyns Politi.
Selv om episoden hverken kostede liv eller førlighed, kalder politiinspektøren konsekvenserne store for samfundet, idet togtrafikken blev indstillet på stedet, så politiet kunne efterforske påkørslen.
Det var klokken 19.15, at togtrafikken over Fyn blev standset i begge retninger. Godt en time senere blev det meldt ud, at politiets arbejde på stedet var afsluttet.
Toget, der påkørte stenen ved Langeskov, blev standset i Slagelse. Her blev det konstateret, at toget havde større skader, og sagen blev overdraget til Fyns Politi.
Som følge af hændelsen, der beskrives som alvorlig og farlig kriminalitet, opfordrer politiet kraftigt til, at forældre taler med deres børn, så lignende episoder kan undgås.
Når drengene af politiet beskrives som mindreårige, vil det sige, at de er under 15 år, som er den kriminelle lavalder i Danmark.
Det betyder dog ikke, at sagen ingen konsekvenser får for drengene.
Sagen bliver nemlig behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, der kan fastlægge individuelle forebyggende indsatser for kriminalitetstruede børn i alderen 10-17 år.
RITZAU
Del:

Udvikling i sagen

  1. Drengene var 11 og 12 år, passagerer ramt af forsinkelser, og toget er sendt på værksted med overfladiske skader.

  2. Sagen om drengene og stenen på skinnerne sendes til Ungdomskriminalitetsnævnet

Se Odenses begivenheder

Når vi døde vågner – Ibsen-drama om kunstens pris
Underholdning
12.nov

Når vi døde vågner – Ibsen-drama om kunstens pris

torsdag 12. nov.·19:30
Odense Teaters Teatersal
City Campus
Legestue for børn 0-5 år
Læring & Netværk
12.nov

Legestue for børn 0-5 år

torsdag 12. nov.·09:30
Sankt Hans Kirke
City CampusBørn & Unge
Herreklubben
Læring & Netværk
12.nov

Herreklubben

torsdag 12. nov.·17:30
Ansgargården
Allehelgenskoncert med Filharmonisk Kor Fyn og organist Tina Christiansen
Musik & Liv
11.nov

Allehelgenskoncert med Filharmonisk Kor Fyn og organist Tina Christiansen

onsdag 11. nov.·19:30
Ansgars Kirke, Odense C
I dagHunderup
Repair Cafe Odense: reparér dine ting sammen med frivillige
Diverse
11.nov

Repair Cafe Odense: reparér dine ting sammen med frivillige

onsdag 11. nov.·18:00
Nærgenbrugsstation Kongensgade
I dagCity Campus
Værkstedsintro og keramik med ler for begyndere
Læring & Netværk
13.nov

Værkstedsintro og keramik med ler for begyndere

fredag 13. nov.·08:30
Kulturmaskinen
WeekendCity Campus
Johanne Mygind om sin morfar og Cheminova
Læring & Netværk
12.nov

Johanne Mygind om sin morfar og Cheminova

torsdag 12. nov.·19:00
Dalum Bibliotek
Fruens Bøge
Klassisk og kolde øl med symfoniorkestret
Musik & Liv
12.nov

Klassisk og kolde øl med symfoniorkestret

torsdag 12. nov.·19:00
Odense Koncerthus
City Campus