Ungdomsløbeholdet fra Odense Atletik er et træningstilbud for løbere, der vil forbedre deres løb på distancer fra 600 meter til 3000 meter. Træningen foregår både på banen med intervaller og ude i parker og skove i nærheden.
Der arbejdes med løbeteknik, acceleration, alsidige atletiske færdigheder, basal styrketræning med kropsvægt og afsæt. Holdet ledes af Kasper Pontoppidan, der selv er aktiv løber i foreningen. Deltagerne kan desuden vælge at følge vejledende træningsprogrammer på mellemdagene.








































































