Sne er en familieforestilling om vinter, sne og at søge kærligheden, hjælpe hinanden og glæde sig over livets mange sider. Historien handler om Albi, der bor på en lille ø dækket af sne og sammen med sin lille busk og et stort ranke træ. En dag beslutter Albi sig for at rejse ud i den store verden bag horisonten.
Forestillingen er fyldt med smukke billeder og kendte og mindre kendte vinter- og julesange, fremført af Nanna Schaumburg-Müller, Line Felding, Karen Duelund Guastavino og Klaus Andersen. Instruktør er Steen Nørgaard.









































































