Kom til en hyggelig eftermiddag med julebanko, hvor hver plade både kan give en gevinst og gøre en forskel. Der er fine præmier doneret af lokale erhvervsdrivende, og arrangementet har også et amerikansk lotteri med ekstra vinderchancer.
Overskuddet går ubeskåret til julehjælpen i sognet. Sidste år var der ca. 100 deltagere, og de samlede 12.360 kr. ind, nok til at alle ansøgere fik en fyldt kurv med julens madvarer. Ved at købe en eller flere bankoplader er du med til at sikre julehjælp i 2026.














































































