Media City Odense inviterer medier til en temadag om YouTube, hvor fokus er på de arbejdsgange, strategier og erfaringer, som allerede giver gode resultater for digitale mediehuse.
Dagen præsenterer, hvordan førende aktører og eksperter forholder sig til YouTubes algoritme, hvordan formater som Shorts og vodcasts kan bruges, og hvordan man bygger stærke relationer til nye målgrupper. Der lægges vægt på konkrete værktøjer til at styrke rækkevidde, rettigheder og forretning.
Temadagen henvender sig til journalister, redaktører, SoMe-specialister, videoproducenter, nyhedschefer, produktudviklere og strategiske beslutningstagere i medierne, som vil tage idéer, formler og workflows med hjem, der kan bruges med det samme.



































































