En rolig formiddag på biblioteket, hvor du sammen med en lille flok andre læsere samles om et bord. Bibliotekaren læser en udvalgt tekst højt og holder undervejs pauser, hvor I drøfter, hvad der sker i teksten, og hvad den får jer til at tænke på.
Du behøver ikke forberede dig hjemmefra. Samtalen tager udgangspunkt i jeres umiddelbare oplevelser af litteraturen, og arrangementet lover undring, nye perspektiver og et hyggeligt fællesskab.
































































