Babysalmesang i Odense Domkirke er et musikalsk samvær for mor og barn, hvor sang, musik og bevægelse skal styrke barnets stemme, sprog og rytmik. Samtidig giver det mulighed for at kende kirken som en ramme om livet og kulturen.
Fokus er kontakten mellem mor og barn og den tidlige relation og opmærksomhed. Timerne er ofte bygget op om et tema, fx dåb, højtid, afsked, årets gang eller putteritualer. Efter den musikalske del er der tid til at dele tanker og følelser over en kop kaffe eller te med frugt.
Underviser er musiker og musikterapeut Rikke Petersen.








































































