Syddansk Musikkonservatorium og Musikhuset Dexter inviterer til minifestivalen Amazing End of Season Festival, hvor fire koncerter giver et bredt indblik i talentfulde unge musikere på vej frem. Musikken tager udgangspunkt i jazz, men retningen varierer fra band til band, så aftenen byder på mange forskellige udtryk.
- Andersen/Jorge/Olivarios Trio spiller musik af blandt andre Ari Hoenig, Ben Wendel og Chris Potter, med plads til eftertanke, solistiske præstationer og nærvær.
- Team Gram spiller alt fra neo soul-hits til flydende polsk jazz, udvalgt fra bandmedlemmernes egne favoritter.
- The Open Three er en saxofon-, bas- og trommetrio, der udforsker et moderne og åbent jazzudtryk med groove, improvisation og skæve taktarter.





























































