Guitarensemblet Maestro fra Odense Musikskole spiller op til Odense Julemarked. Repertoiret er stilmæssigt blandet og spænder fra britisk, dansk, spansk og tysk musik, fra Bach til Brødrene Olsen, og der er arrangementer af traditionelle julesange.
Maestro blev stiftet på Odense Musikskole i 2011 og består i år af fire elever: Kasper, Mikkel, Nanna og Semi. Musikskolen har over 25 års tradition for guitarorkestre, og Maestro er den ældste af de fire grupper, med elever fra 15 til 23 år.





























































