Hver mandag mødes læsere i Bogcaféen på Odense Hovedbibliotek til en hyggelig time med kaffe og litterære samtaler. Det er en uformel gruppe, hvor alle er velkomne, uanset om man har læst mange bøger eller få.
Samtalen tager ofte en fast runde, hvor deltagerne fortæller om deres aktuelle læsning, den bedste og værste bog, de har læst, og deres yndlingsforfatter. Nogle gange kommer der gæster som en lokal forfatter, et lokalt forlag eller en bogblogger, og en gang imellem læser man højt sammen.



























































