Tag hul på julen med en hyggelig julefrokost og pakkeleg i IKEA Odense. Arrangementet er en social dining-aften, hvor du kan nyde godt selskab og mærke julestemningen. Det er oplagt at tage vennerne, veninderne eller familien med.
Julebordet byder på svenske og danske juleklassikere, blandt andet fiskefilet, karrysild, tarteletter, kamsteg med rødkål og risalamande. Billetprisen på 99 kr. pr. person dækker både julemaden og pakkelegen.





























































