Ungdomsløbeholdet er et løbetræningstilbud for unge atleter fra Odense Atletik. Holdet fokuserer på løb mellem 600 og 3000 meter og træner både på banen og i nærliggende parker og skove.
Træningen omfatter løbeteknik, acceleration, alsidige atletiske færdigheder, basal styrketræning med kropsvægt og afsætstræning. Deltagerne skal kunne løbe 3 km i et tempo på 6 minutter per kilometer. Træneren er Kasper Pontoppidan, der selv er aktiv løber i foreningen.



























































