Tarup Bibliotek fejrer 50 år med en særlig musikaften, hvor Carsten Knudsen står for underholdningen. Carsten er kendt fra både Gynter og Gertrud i The Julekalender og fra tiden i De Nattergale.
Programmet er sat sammen specielt til jubilæet og blander fortællinger, sang og musik fra The Julekalender, De Nattergale-tiden og Carstens egne kompositioner. Humor, genkendelse og lidt eftertanke går hånd i hånd undervejs.
Carsten har et stort udvalg af instrumenter med, blandt andet guitarer, en ukulele fra Hawaii, sin mors gamle salmecykel, wavinrør og mundharpe. Det lover en aften, der er lige så uforudsigelig som humørfyldt.
























































