Hunderup Hippos U13 Mix er et basketballhold for børn fra årgang 2011-2012, både piger og drenge. Holdet er åbent for både øvede spillere og nybegyndere.
Holdet er for børn, der har lyst til at more sig med basketball og samtidig vil udvikle deres færdigheder og forståelse for spillet. På U13 går træningen dybere ned i sportens tekniske side, og der er mere plads til at nørde spillet og udfordre sig selv. Glæden ved at spille står stadig højt, og målet er et støttende og inkluderende fællesskab, hvor alle kan udvikle sig.
































































