Billedskolen på Kunstmuseum Brandts er et kursusforløb for elever i 3. og 4. klasse, der vil eksperimentere med kunst. Forløbet er tilrettelagt, så man kan vælge mellem tre forskellige spor afhængigt af interesse og klassetrin.
I KunstLab slipper eleverne fantasien løs og afprøver mange forskellige kunstneriske teknikker. Undervisningen bevæger sig på tværs af genrer og udtryksformer på en eksperimenterende måde, og museets værker, både nutidige og fra kunsthistorien, bruges som inspiration.



































































