Repair Cafe Odense holder denne aften reparationscafé på Nærgenbrugsstation Kongensgade, som et nyt samarbejde med Odense Kommune. Arrangementet er en del af Repair Festival, hvor målet er at reparere i stedet for at smide ting ud.
De frivillige hjælper med at give ting nyt liv. Der kan repareres små elapparater, tøj og tekstiler samt ting til hjemmet, og meget andet. Du kommer med det, der er gået i stykker, og reparerer det sammen med andre. Det er også en måde at mindske affald, dele erfaringer og styrke fællesskabet i Odense.





























































