Kruskelusk er en humoristisk og absurd cirkusforestilling uden ord, hvor luftakrobatik og kinesisk pæl bruges til at udforske selvbevidsthed, instinkter og illusion. Forestillingen er en surrealistisk og fysisk fortælling om kropslig bevidsthed.
Vi følger en kvinde, der efter et pludseligt fald vågner op indeni sig selv. I dette mystiske rum, mellem en mulig afslutning og en ny begyndelse, opstår en ny form for kommunikation. Lisa Lou Ødegaard står alene på scenen som både performer og fortæller.










































































