ActivityDating er et live datingkoncept, hvor deltagerne flytter rundt og spiller et spil sammen med andre singler i gruppedates. Denne gang er aktiviteten spil, og målet er at lære hinanden at kende i en hyggelig, fælles ramme.
Hver gruppedate varer 25 minutter, og spillet til runden kan være alt fra klodsmajor til UNO. Mellem rundene er der en kort pause, hvor pladserne skiftes. Under aftenen udfylder du et match-ark og krydser af, om du vil have et venne-match, et date-match eller begge dele, og du kan matche med alle deltagere uanset køn.
















































