Børnebiblioteket inviterer børn på ca. 2-6 år til en hyggelig julebiograf på Odense Hovedbibliotek. Det store lærred ruller ned på 2. sal, og der er runde puder på gulvet til de små gæster.
Forestillingen er et udvalg af korte julefilm fra Filmstriben, og den varer ca. 30 minutter. Popcorn er en del af oplevelsen, men er forbeholdt de børn, der deltager, så længe lageret rækker.

























































