Domkirkens Kantori, Graabrødre Pigekor og Skt. Knuds Drengekor står sammen om en julekoncert i Odense Domkirke. Programmet spænder over engelsk og dansk kormusik til advents- og juletiden, suppleret med orgelmusik, fællessalmer og klokkespil.
Koncerten er ledet af domsognets organister og kantorer. Skt. Knuds Drengekor får her sin første officielle optræden, så det er en god anledning til at høre det nystartede kor.





























































